Rasmus Kragh vil gå til Sydpolen alene. Også selvom han risikerer livet
Description
I 1912 bliver den norske polarforsker Roald Amundsen og hans folk den første ekspedition, der når til Sydpolen. Det gør han lige for næsen af sin engelske konkurrent, Robert Falcon Scott, som ikke alene taber kapløbet, men også mister livet i isørkenens ubarmhjertige kulde.
Siden har adskillige eventyrere trådt i Amundsens fodspor, og i denne uge vil endnu en gøre forsøget. Bjergbestigeren Rasmus Kragh ønsker at blive den første dansker, der når ind til Sydpolen på egen hånd. Han har hjælp fra moderne overlevelsesudstyr, men det er stadig livsfarligt at begive sig ud på den øde is.
I dagens afsnit fortæller Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om de mænd og kvinder, der igennem tiden har fulgt en drøm, de håber på at finde i mødet med Sydpolen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.