🎙️ Velofit Podcast – The Traka: Europas største gravelløb. Beretning fra 360k og 200k
Description
🎙️ Velofit Podcast – The Traka: Europas største gravelløb
Velkommen til Velofit Podcast, hvor vi i denne episode tager dig med helt tæt på The Traka i Girona – Europas største og mest mytiske gravelløb, hvor både drømme og dagsformer bliver sat på spil.
Mathias og Thomas deler deres personlige oplevelser og refleksioner før, under og efter løbet, hvor intet gik helt som planlagt. Vi taler om de mentale udfordringer, når kroppen ikke spiller med, hvordan man omstiller målsætninger undervejs, og hvad det kræver at finde mening i en dag, der ikke blev som håbet.
Vi dykker også ned i forskellen på at være skuffet og at være ærgerlig – og hvordan man bearbejder en oplevelse, der både rummer stolthed og frustration.
👉 Selve løbsberetningerne og alt det rå, ærlige og lærerige? Det får du inde i episoden.