DiscoverDanske Hjerter10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop
10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop

10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop

Update: 2025-12-10
Share

Description

Hvem kan andet end knuselske en kvinde, som stadig taler om 'Boulevardpressens billedsider', og 'Pressens Radiovis', siger 'jeg spøger blot', når hun laver lidt grin med mig og taler om 'ikke at gå tilbage ad tilgroede stier'.

Jeg kan i hvert fald ikke.

*

Derfor er min første samtale i dagens kalenderlåge med skønne Vivi Flindt, som i 1960'erne og 1970'erne var en af Den kongelige Ballets helt store profiler.

Med sin stærke, sensuelle udstråling var hun en markant skikkelse.
 
Vivi blev uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole, udnævnt til danser i 1961 og til solodanser i 1967.  

*

Balletmester og koreograf Flemming Flindt - som hun var gift med fra 1970 til 1995 – skabte en række partier til hende. 

I 'Dødens triumf' i 1971, 'Salome' i 1978 og 'Fædra' i 1982. 

*

Jeg og Vivi får en samtale om livet, dansen, kærligheden, karrieren og et fantastisk arbejdsliv, som først sluttede, da hun blev 80 for to år siden.

Vi taler også om døden.

'Jeg har skrevet et livstestamente, som ligger inde på Rigshospitalet. Og jeg har også sørget for, at mine børn har hver deres kopi. Der står, at man ikke må genoplive mig, uanset hvor jeg måtte få hjertestop. Jeg vil ikke ende som en grøntsag.'

*

Bagefter skal du møde dagens fødselar.

Jeg har igen ringet til en af mine 5000 Facebook-venner - og igen til en person, som jeg intet ved om. 

Vi har nemlig aldrig hverken skrevet sammen eller talt sammen.

*

I dag ringer jeg til Signe Elisabeth Grønnebæk.

En kvinde født i 1980, som har danset tæt og nært med en spiseforstyrrelse i mere end 20 år.  

Signe har været gennem mangt og meget.

Terapi, indlæggelse og terapi igen.

*

I denne kalenderlåge markerer jeg også, at det i dag er 61 år siden, at Martin Luther King den 10. december 1964 på universitetet i Oslo modtog Nobels Fredspris For hans ikke-voldelige kamp for borgerrettigheder for den afroamerikanske befolkning"

Han donerede de 54.000 dollars til borgerrettighedsorganisationer, herunder SCLC og NAACP. 

*

Året forinden havde han holdt sin berømte 'I Have a Dream'-tale i Washington D.C. i forbindelse med den store borgerrettighedsmarch 'March on Washington for Jobs and Freedom.'

En aprildag i 1968 blev den amerikanske baptistpræst skudt og dræbt af den undslupne fange James Earl Ray. da King stod på balkonen på Lorraine Motel. 
 
Ray blev senere blev idømt 99 års fængsel for mordet, selvom der stadig er teorier om en mulig sammensværgelse. 

*

Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Så' det jul'/Kim Larsen (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Silwer White'/Slowfly

(Epidemic Sound Music License)

Comments 
loading
In Channel
loading
00:00
00:00
1.0x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop

10. december - Vivi Flindt: Jeg vil ikke genoplives, hvis jeg får hjertestop