DiscoverDanske HjerterJeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum
Jeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum

Jeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum

Update: 2025-11-20
Share

Description

Der står en mand iført jakkesæt hat og blå Adidas-sko i et kapel i Herlev med højre hånd på en hvid kiste.
 
Manden var engang en lille knægt.

Nu er han voksen og digter - og han holder en tale for sin far, som var håndværker, og som blev 75 år, inden han udåndede i en hospitalsstue om morgenen, da solen stod op.
 
*

Digteren fortæller om sin kærlighed til sin far, som var en mand med moral, kærlighed og principper.
 
Og om hvordan oktober til sidst klædte livet af ham.
 
Forinden har han skrevet et digt, som lyder sådan her:

*

'Siden min far døde  

har træet i mine forældres gård 

smidt alle bladene 

en langsom afklædning 

for hver tur ned i skraldeskuret 

et gyldent tæppe rullet udover asfalten 

i dag hvor han bisættes 

står træet nøgent og skrøbeligt 

kigger udover legepladsen 

hvor jeg som barn gyngede helt op til himlen'

*

Digteren er Claus Høxbroe, 45 år.
 
Siden Høxbroe som lille dreng lånte sin fars skrivemaskine, har skriften været en stor del af hans liv - ja, han har vel næsten åndet gennem ordene.
 
Han kalder sig selv beatpoet, og han er en af den danske spoken word-scenes mest aktive skikkelser.

Claus Høxbroe med det store skæg, tatoveringerne og de store, markante, mørke, firkantede briller har leveret mere end 4000 shows i en halv snes lande over hele verden - shows, som bandt andet har bestået at af traditionel oplæsning, oplæsning og impro-lyrik med bands eller musikere. 
 
*

Men i dag skal vi ikke tale om hans digtsamlinger, spoken words-albums , performence-shows, projekter og priser.
 
Jeg mødes med Claus bare fire dage efter, at han bisatte sin far.
 
Vi sidder i den 45-årige digters skrivehule under asfalten på Vesterbro i København til en samtale om døden, livet, kærligheden, sorgen, ventesorgen, taknemmeligheden og meget, meget mere.
 
Og det er også en samtale om at blive forældreløs så hurtig, at man stort set ikke kan nå at følge med og bearbejde sorgen.

*
 
For bare to måneder før, at Claus Høxbroes far døde, mistede han sin mor, som gennem hele livet kæmpede med sclerose.

Moderen døde den 4. september, faderen den 6. november.

Claus stod ved hendes grav for bare halvanden måned siden siden sammen med sin allerede dengang svækkede far, som nu også er væk.
 
*
 
Inden Claus holder talen for sin far i kapellet i Herlev torsdag den 13. november 2025, har han selv klædt ham på til den sidste rejse.
 
Faderen får sit fineste tøj på, inden hans søn binder hans slips, lægger ham til rette i kisten på faderens egen hovedpude og putter ham under hans yndlingstæppe.
 
Så skrues låget på.
 
*

Men hvad gør man som menneske, når døden og sorgen pludselig står i kø?

Det handler denne episode af DANSKE HJERTER om.

 *

Støt mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

 *
 
Jeg trækker hver fredag blandt alle, som i ugen forinden har støttet med et beløb - stort som lille - lod om en unik og specialdesignet Danske Hjerter-kop.
 
Denne uges vinder er Marianne Jonstrup Thomasen.

*
 
Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Svantes svanesang'/Poul Dissing, Benny Andersen (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Evenings'/Sebastian Winskog
(Epidemic Sound Music License)

Comments 
In Channel
loading
00:00
00:00
x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Jeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum

Jeg har netop begravet min mor og far med seks ugers mellemrum