De farlige instrumenter med Niels Lyhne Løkkegaard
Description
Er musikinstrumenter i virkeligheden farlige, og bør man nærme sig dem med den største forsigtighed og aldrig alene? Spiller instrumenterne i virkeligheden på dig og ikke omvendt?
Det er nogle af de spørgsmål, som Niels Lyhne Løkkegaard – komponist og lektor på RMC – undersøger i sit kunstneriske forskningsprojekt 'Multiplayer - Softenings & inquiries into matters of Toxoplasmatic Ectoplasm', som han i denne episode af RMC Podcast reflekterer over i samtale med Jan Høgh Stricker.
Gæst: Niels Lyhne Løkkegaard
Vært/tilrettelæggelse/produktion: Jan Høgh Stricker
Musik:
Der bliver undervejs spillet forskellige uudgivede lydoptagelser og uddrag af musik knyttet til Niels Lyhne Løkkegaards forskningsprojekt.
Anbefalede links:
Flere af værkerne er dokumenterede i lyd og billede, og findes på Niels Lyhne Løkkegaards hjemmeside.
'Multiplayer - Softenings & inquiries into matters of Toxoplasmatic Ectoplasm' er Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) udvalgt og støttet af Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.