Malerier som musik med Nikolaj Hess
Description
Episode Notes
I denne episode af RMC Podcast skal I møde Nikolaj Hess – pianist, komponist og underviser på RMC – som sluser os ind i sit erfaringsunivers og sine kunstneriske produktioner fra et toårigt kunstnerisk forskningsprojekt, som han er ved at lægge allersidste hånd på, da vi taler med ham.
Projektet har titlen ’Transformative Spejlinger’ og undersøger, hvordan man kan skabe musik inspireret af og baseret på billedkunst – en arbejdsmetode som Nikolaj Hess har udfoldet til koncerter på blandt andet MoMa i New York og SMK i København.
I episoden taler Hess om betydningen af den franske maler Henri Matisses maleri 'Det røde atelier', samt om alle de forskellige metodiske greb, som han har udviklet og anvender i projektet.
Du kan læse meget mere om ’Transformative Spejlinger’ på projektets eget website https://www.researchcatalogue.net/view/882976/2054346
Og om Nikolaj Hess på hans website:
http://nikolajhess.com/
Gæst: Nikolaj Hess
Vært/tilrettelæggelse/produktion: Jan Høgh Stricker
**Der bliver spillet uddrag fra følgende musik: **
- ‘Transformative Reflections Red Studio Suite’: https://nikolajhess.bandcamp.com/album/transformative-reflections-red-studio-suite
- ‘Transformative Reflections The Others’: https://nikolajhess.bandcamp.com/album/transformative-reflections-the-others
- Uddrag fra koncerter på henholdsvis MoMa i New York og SMK i København: https://www.researchcatalogue.net/view/882976/2155331
- Coleman Hawkins - ‘Picasso’ fra ‘Body & Soul’.
- Bill Frisell - ‘Sign of Life’ fra ‘858’.
- Ted Nash & The Jazz at Lincoln Center Orchestra - ‘Matisse’ fra ‘Seven Shades’.
- Dan Tepfer - ‘Fractal Tree’ fra ‘Natural Machines’.
’Transformative Spejlinger’ er Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) udvalgt og støttet af Kulturministeriets pulje til kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Find out more at https://rmc-podcast.pinecast.co