En snak om hjernerystelse - med gæst Jonas Bjørn-Andersen
Description
OM EPISODEN
I dette afsnit har jeg min første gæst med i studiet, nemlig ingen ringere end fysioterapeut Jonas Bjørn-Andersen. Jonas driver til daglig virksomheden 'Smertefri', og er derudover en del af Hjernerystelsesfyssen. Jonas har mere end 10 års erfaring som fysioterapeut, og en stor viden indenfor hjernerystelse.
I afsnittet kommer vi vidt omkring:
-Hvem er Jonas?
-Myter indenfor hjernerystelsesverdenen
-Generel genoptræning, håndtering og behandling af hjernerystelse
-Subtypeudredning - er det hypen værd?
-Etc.
Subtyper af hjernerystelse
"Ligesom der findes forskellige typer af knæskader (korsbåndsskader, bruskskader, meniskskader etc.), findes der også forskellige typer af hjernerystelser" - Dr. Michael "Micky" Collins.
Subtyper beskriver de domæner man kan være ramt indenfor efter hjernerystelse. De subtyper vi tester og behandler/genoptræner i klinikken er:
- Det kognitive
- Synsforstyrrelser (sløret syn, samsynsproblemer, lysfølsomhed, køresyge etc.)
- Det følelsesmæssige
- Nakken (mere bidragende faktor end en decideret subtype)
- Hovedpine (inkl. migræne, spændingshovedpine, posttraumatisk hovedpine etc.)
- Det autonome nervesystem/dysautonomi
- Det vestibulære (balanceproblemer, svimmelhed, øresten m.m.)
- Søvnproblemer
- Auditive problematikker (tinnitus, lydfølsomhed, et eventuelt høretab etc.)
Vi er begge stor modstander af måden subtyperne udredes for mange steder lige nu, men vores pointer må I høre mere om i afsnittet.
God fornøjelse!
Morten, vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen
Tlf: 52 39 37 87
Mail: info@hjernerystelsesfyssen.dk
Web: hjernerystelsesfyssen.dk
Hjernerystet - en evidensbaseret podcast om hjernerystelse