I denne femte episode (ja, vi ved godt, jeg kommer til at sige “fjerde” 😉) dykker vi ned i det hverdagslige felt, hvor NSP-Træning begynder at leve – i relationen til børn, partner og os selv.

Karen deler sine erfaringer med, hvordan hun skaber kontakt til sine døtre, særligt Malou, gennem de redskaber vi har arbejdet med.
Vi taler om betydningen af at tage ét skridt ad gangen, fordi vores adfærd er dybt programmeret – og det kræver både tålmodighed og præcision at omprogrammere nervesystemet.

Vi ser nærmere på: 
🔹 Hvordan historiefortælling kan blive en bro til barnets nervesystem – og hvorfor det virker.
🔹 Hvorfor åndedrættet ikke er magisk i sig selv – men blot én af mange veje til parasympatisk aktivering.
🔹 Hvorfor et barns trodsreaktion, som fx at true med at tisse i bukserne, kan ses som en del af reaktionskæden – og hvordan vi kan møde det.
🔹 Hvordan hverdagsrum som tandbørstning kan blive træningsrum for regulering og kontakt.
🔹 Hvorfor partnersamarbejde er afgørende for barnets regulering – og hvordan én ureguleret voksen i hjemmet påvirker hele den biologiske oplevelse af sikkerhed.

Vi afslutter med et helt konkret sprog-trick til at fjerne "kampen" ud af dialogen – og gøre det lettere for både barnet og den voksne at komme tilbage i kontakt.

Og hvis du vil høre mere om forskellen på at give kærlighed og skabe sikkerhed, så lyt til episoden “Stop med at give kærlighed” i Fyrtårns-serien.
https://open.spotify.com/episode/6at1K4SACyyKGdNhRzD7e5?si=2155e6977e5145ba

🎧 God fornøjelse – og husk:
NSP-Træning handler ikke om perfektion, men om at møde nervesystemet, hvor det er.