Stoicisme - psykisk stabilitet og gode livsråd - Episode 106
Description
I dag dykker vi ned i et emne, som har hjulpet mennesker gennem århundreder med at finde indre ro og styrke, nemlig stoicisme.
Det lyder lidt tørt når vi skal tale om en gammel filosofi fra dengang folk gik i toga, men stoicismens principper kan faktisk hjælpe os kvinder med at navigere i hverdagen, styrke vores mentale robusthed og finde balance mellem følelser og fornuft.
Stoicismen er fortaler for at tage kontrol over det du kan og give slip på resten. Noget, der er ret så værdifuldt i en tid, hvor forventningerne til os ofte er tårnhøje, både som kvinder, mødre, karrierekvinder og som individer.
Så lyt med og lær hvordan vi moderne kvinder, kan holde hovedet koldt – når ungerne råber, partneren er møg irriterende, og chefen igen sender en mail kl. 22.
Vi lover at gøre det sjovt og med gode konkrete livsråd.
Rigtig god lyttelyst!
*Genudsendelse af episode 18 fra januar 2023*