34. Psykopati del 1: Hvad er en psykopat?
Description
Psykopater er sociale mennesker, der charmerer, manipulerer og hensynsløst pløjer sig vej gennem livet og efterlader et bredt spor blandt andet af knuste hjerter, knuste forventninger og tomme pengepunge. Fuldstændig med mangel på samvittighed og følelser for andre tager de selvisk, hvad de vil, og gør, som de vil. De bryder sociale normer og forventninger uden den mindste følelse af skyld eller fortrydelse. Deres spil er selvtilfredsstillelse på andres regning. Mange tilbringer tid i fængsel, men der er også mange der ikke gør det. Psykopater findes i alle samfundsmæssige lag, og de tager alle langt mere, end de giver.
Mange har mødt en eller flere psykopater, blevet bedraget og manipuleret af dem og tvunget til at leve med eller reparere den skade, de har forårsaget. Deres forvirrede ofre spørger desperat: "Hvem disse mennesker er?" og "Hvordan man kan beskytte sig selv mod dem?". Netop de spørgsmål vil jeg besvare gennem to podcastafsnit omkring psykopater. I dette podcastafsnit vil jeg fortælle om, hvad der karakteriserer en psykopat både ift. deres følelser, personlighedstræk, relationer og livsstil. I mit næste podcastafsnit, der er anden del om temaet omkring psykopater, vil jeg først fortælle om, hvor og hvordan psykopater kommer til udtryk forskellige steder i samfundet fx gennem kriminalitet og på arbejdspladser. Derudover vil jeg fortælle om, hvad der kan danne baggrund for, at nogen mennesker bliver psykopater, og også fortælle om, hvordan man kan beskytte sig selv imod at blive deres ofre.
Dette afsnit er inspireret af og baseret på mine egne erfaringer fra mit arbejde som psykolog og på forskellig psykologisk litteratur omkring psykopati særligt: "Without Conscience: The Disturbing World of the Psychopaths Among Us" af Robert D. Hare
Hvis du kan lide min podcast, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil rate den, abonnere på den eller dele den med andre, som du tænker kunne have interesse i at lytte med.
Du kan læse mere om mig og mit arbejde som psykolog, hvor jeg tilbyder online terapi og kurser på min hjemmeside: www.valuebasedliving.dk
Du kan kontakte mig på min mail: katrine.valuebasedliving@gmail.com
Tak fordi du lytter med :)