Efter flere århundreder tæt på udryddelse har Europas ulve gjort et bemærkelsesværdigt comeback. I løbet af det seneste årti er ulvebestanden steget med næsten 60 procent, og i 2022 blev 21.500 ulve registreret på tværs af kontinentet.

Lande, der længe var ulvefri, har i dag flokke, der stortrives. Tyskland, Italien, Polen, Spanien og Rumænien har hver flere end 1.000 ulve.

For forskere er det en sjælden succeshistorie om naturbevarelse: Et stort rovdyr, der generobrer landskaber domineret af menneskelig aktivitet.

Her i Danmark har ulvens comeback været mere beskeden. Ulven forsvandt fra de danske skove i 1813. De blev udryddet gennem jagt og fik kun plads i historier og eventyr.

Men i 2012 krydsede en enlig hanulv grænsen fra Tyskland til Jylland, og flere fulgte trop. I 2017 kunne den første ynglende flok i landet i mere end 200 år bekræftes.

I dag anslås den danske ulvebestand til at bestå af lidt over 40 ulve, og mindst syv ynglepar har fået unger i år.

Men selv dette lille antal har udløst heftige debat om husdyr og offentlig sikkerhed i ét af Europas mest intensivt opdyrkede lande, og holdningerne til ulvene lader til at afspejle bredere politiske skel i Danmark.

EU har for nylig nedgraderet ulvens beskyttelsesstatus, fra 'strengt beskyttet' til blot 'beskyttet'. Ændringen gør det lettere for de enkelte medlemslande at regulere ulvebestanden.

Tidligere på foråret meddelte den danske regering, at det nu er lovligt at skyde såkaldte 'problemulve', hvis de gentagne gange strejfer ind i byområder eller angriber husdyr bag sikrede hegn. I september blev den første lovlige tilladelse til at skyde en ulv udstedt.

Eksperter har allerede peget på, at de mystisk høje dødsrater og 'forsvundne' ulve sandsynligvis skyldes ulovlig jagt. Naturbeskyttere frygter desuden, at der vil blive indført kvoter for ulvebestanden, som det allerede er tilfældet i nabolandet Sverige.

Som politologer ønskede vi at forstå, hvordan danskerne egentlig har det med ulvens comeback. Derfor inkluderede vi i sommer et spørgsmål om ulve i en YouGov-undersøgelse om klima og miljø. Vi spurgte: Er du enig i udsagnet, at ynglende ulveflokke er gavnlige for dansk natur?

Af de 2.172 adspurgte svarede:

43 procent nej.

30 procent ja.

27 procent var neutrale eller i tvivl.

Når man opdeler svarene efter politisk tilhørsforhold, tegner der sig et tydeligt mønster. Tilhængere af venstreorienterede og grønne partier var mest positive - næsten 45 procent mente, at ulve er gode for naturen.

Højreorienterede vælgere var langt mere skeptiske, og næsten halvdelen af tilhængerne Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige var helt uenige.

Selv blandt Socialdemokratiets vælgere (som generelt betragtes som centrum-venstre) hælder mange mod uenighed, hvilket viser, hvordan spørgsmålet er blevet en del af de traditionelle politiske skel.

Indbyggerne i København og andre større byer var en smule mere positive over for ulvens comeback end indbyggerne i mindre byer eller på landet, men holdningerne er blandede overalt. Man er altså ikke nødvendigvis ulveskeptiker, fordi man bor på landet, og omvendt er byboerne ikke nødvendigvis positive overfor ulvene.

Alder var dog den stærkeste indikator for støtte. Unge danskere (18-34 år) var overvejende positive, med over 50 procent enige i, at ulve gavner naturen. Støtten falder støt med alderen, og blandt personer over 55 - og næsten 60 personer af de adspurgte over 73 - var der direkte modvilje.

Vi har i årevis undersøgt mere traditionelle politiske emner og har aldrig set aldersforskelle som disse. På den måde er ulvens tilbagevenden end som mere end blot et spørgsmål om dyrelivet.

Meget få dyr har sneget sig lige så langt ind i vores fantasi som ulve. De optræder som skurke i eventyr, hellige beskyttere og et varsel om undergang i nordisk mytologi - og endda som økologiske superhelte i biologibøgerne.

En del ulve knyttede sig engang til mennesker og blev 'menneskets bedste ven', mens andre blev vores værste fjende - tænk bar...