DiscoverVidenskab.dk - Automatisk oplæsningSmertepatienter har stort set ingen gavn af tramadol, slår danske forskere fast
Smertepatienter har stort set ingen gavn af tramadol, slår danske forskere fast

Smertepatienter har stort set ingen gavn af tramadol, slår danske forskere fast

Update: 2025-10-09
Share

Description

Opioidkrisen hærger i USA. Omkring 80.000 mennesker dør om året på grund af brug af opioider som tramadol og fentanyl.

I Danmark møder hospitalerne unge med misbrug af tramadol. De får kramper og skal indlægges. Opioidet er stærkt vanedannende, hvilket i sig selv kan få læger til at træde varsomt, når de udskriver tramadol.

Nu kommer et nyt dansk studie, der sætter store spørgsmålstegn ved effekten af det udskældte medicin for patienter med kroniske smerter.

"Gavnen af tramadol viser sig at være tvivlsom, når vi måler efter smerteændringer," siger Janus Christian Jakobsen, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Resultaterne viser, at tramadol lindrer smerter, men i så lille omfang, at det ikke er klinisk signifikant.

Effekten er muligvis så lille, at patienterne ikke har gavn af det, forklarer Janus Christian Jakobsen. Til gengæld er der talrige bivirkninger forbundet med det vanedannede lægemiddel: Kvalme, svimmelhed, forstoppelse og søvnighed.

Brugen af tramadol sættes som noget nyt også i forbindelse med hjertesygdomme og -svigt i det nye studie. Alt dette uden at medicinen generelt har en mærkbar effekt for patienten.

Janus Christian Jakobsen opfordrer derfor til, at brugen af tramadol begrænses, og patienten skal som minimum have bedre viden om, hvilket stof de inviterer ind i deres liv under en behandling af kroniske smerter.

Spørgsmålet er så, hvilke alternativer smertepatienter har? Og her peger forskere ikke på én løsning, men en palette af fysiske øvelser, mildere medicin og stærkere medicin.

I 2023 fik lidt over 100.000 danskere tramadol på recept, ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Det tal har været meget højere. Udviklingen er allerede nu, at det udskældte lægemiddel bruges mindre og mindre.

Men der har manglet egentlig viden om effekten af tramadol for patienter med kroniske smerter. Og det mener de danske forskere nu at have leveret:

"Så vidt vi er orienteret, har ingen før foretaget en så omfattende vurdering af tramadols effektivitet og sikkerhed i forbindelse med en række kroniske smertetilstande," siger Janus Christian Jakobsen.

Forskerne har gennemgået data fra 19 studier med 6.506 danske patienter med kroniske smerter. Ved at lave en såkaldt smertemåling kunne de sammenligne patienternes oplevelse med tramadol.

"Ud fra smertemålinger kan vi vurdere effekten for den gennemsnitlige patient, og her ser effekten ud til at være usikker," siger Janus Christian Jakobsen.

Målt op imod de mange bivirkninger ser tramadols dage ud til at være talte som bredt anvendt behandling mod kroniske sygdomme, mener han.

Janus Christian Jakobsen påpeger desuden, at de inkluderede studier har høj risiko for forudindtagethed, hvilket muligvis skævvrider resultaterne til fordel for tramadol.

Troels K. Bergmann er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet og overlæge på Esbjerg og Grindsted Sygehus og Odense Universitetshospital.

Han finder ikke studiets resultater synderligt overraskende.

Udover at tilføje forskellige hjerteproblemer til listen af bivirkninger er de overordnede linjer med ringe effekt og mange bivirkninger velkendte.

"Der er samtidig omkring 10 procent i befolkningen, som tramadol ikke har effekt på, fordi de ikke har det enzym, der skal til for at få effekt," siger Troels K. Bergmann, der forsker i lægemidlers effekter på patienter.

Men det er positivt, at forskerne i det nye studie er med til at sætte tykke streger under, at tramadol fortsat skal fylde mindre i smertebehandling af kroniske smerter, siger han.

Overlægen kalder det endda en "fejl", at læger skrev så mange recepter på tramadol for bare nogle år siden. Læger har fejlagtigt troet, at tramadol var en mindre vanedannende, men effektiv udgave af morfin.

"Tærsklen for at udskrive tramadol har derfor været lavere end for morfin," siger han.

Janus Christian Jakobsen forklarer, at der ikke findes én erstatning for tramadol, som har været brugt i en lang række smertebehandlinger. D...
Comments 
00:00
00:00
x

0.5x

0.8x

1.0x

1.25x

1.5x

2.0x

3.0x

Sleep Timer

Off

End of Episode

5 Minutes

10 Minutes

15 Minutes

30 Minutes

45 Minutes

60 Minutes

120 Minutes

Smertepatienter har stort set ingen gavn af tramadol, slår danske forskere fast

Smertepatienter har stort set ingen gavn af tramadol, slår danske forskere fast

Benjamin Heide