#205. Maria spiser for meget (coaching)
Description
Det kan gå så godt med at følge en kostplan, men når du bagefter skal stå på egne ben, så går det galt igen? Har du svært ved at nyde din mad og spiser du for meget?
Måske kender du også det med at se sig selv i spejlet, og være kritisk overfor dig selv, fordi du endnu engang havde brudt aftalen med dig selv om at spise mindre?
Så er du ikke alene! Det var sådan Maria havde det, da vi startede coaching-sessionen, som du kan lytte med til i episode 205 af Overskudslivets podcast.
Maria er træt af at spise for meget, men ved ikke hvordan hun skal ændre det.
Maria tænker at hendes ADHD gør det sværere for hende. Hun er meget lyst- og impulsstyret.
“Når jeg har lyst til noget, så har jeg allerede tabt kampen”
Citat Maria
Og så er hun rigtig glad for god mad. Det er nemt at tro, at vores udfordring forstærkes af madglæden, men i episoden vil du erfare, hvordan vi bruger det som en fordel til at arbejde med Marias madmønstre.
Her er noget af det Maria gerne vil have til at ske
- Sætte farten ned
- Nyde maden mere
- Være et godt forbillede for sin datter
- Føle sig lettere efter måltidet
- Bruge sin aftener bedre end at falde omkuld i sofaen
Hun har spist for hurtigt siden sine 20´ere.
At spise for meget handler både om vaner og årsager
Det er nemt at tro, det hele handler om vaner, men hvis det var sandt, ville vi jo ikke have problemet, så snart vi slap en kostplan
Derfor vil du høre, hvordan vi coacher på årsagerne til de spisemønstre der skaber problemerne. At blive bevidst om årsagerne kan være det første skridt til forandring. Samtidig er det vigtigt også at skabe en plan, der gør det nemmere at arbejde uden om vanetankerne.
Vanetanker
Maria har en hårdnakket vanetanke, der er: “Jeg ved hver dag når jeg sætter mig til bordet, at nu overspiser jeg igen“.
Efter lidt snak frem og tilbage, lander vi på en bro-tanke hun kan øve, som lyder: “Det her er en ny chance for at prøve at spise langsommere“.
Når vi arbejder med nye tanker, er det vigtigt at huske, at den gamle tanke ikke bare forsvinder, men at vi kan minde os selv om, at det “bare” er en vanetanke og skubbe den væk.
Årsager
Årsagerne er altid et mere komplekst emne, da flere hændelser, tanker og erfaringer vil være blandet sammen. I løbet at podcast episoden vil du høre, hvordan vi flere gange dykker ned i forskellige mulige årsager til Marias spisetempo og mængder.
Her ser vi bl.a. på
- hendes ADHD – som gør hende ekstra lyststyret
- madglæden – som bærer historier med sig
- fortidens brud – som skabte en modreaktion
- forholdet til mad- som føles forbudt og tabu
- at spise sammen med andre – som er forbundet med forkerthedsfølelse
Strategier til at spise mindre og langsommere
Efter vi har afdækket årsager og ting som virker for Maria, bruger vi vores viden til at skabe en strategi for Maria, som hun kan prøve af de næste 2 uger.
Her er nogle af Marias strategier:
- Bevidst vælge hyggen til ved spisebordet
- Bruge spørgsmål til at skabe fokus på på samværet ved spisebordet
- Indbygge bevidste pauser bevidst
- Spise af små tallerkener
- Tælle succes ved at holde fokus på at få nogle gode dage, fremfor at ALLE dage skal være perfekte
- Bygge et bedre selvbillede ved at give sig selv komplimenter
- Øve sin brotanke inden maden: Det her måltid er en ny chance for at gøre det på en anden måde
Hvis du vil hele vejen i mål
Når du lytter til sessionen, vil du mærke hvordan Maria nu er godt på vej til at tage det første skridt til at ændre det årelange mønster med at spise for meget og for hurtigt. I et coachingforløb ville hun have fortsat støtte til at holde fast i sine planer og tilrette det som ikke virker. Vi ville også have lejlighed til at dykke ned i nogle af de årsager og emner, vi kun berører kort i løbet af podcasten.
Hvis du blev inspireret af at lytte til Marias coaching og gerne vil ændre dine egne mønstre omkring mad og søde sager, så vil jeg gerne invitere dig til en gratis intro-session, hvor vi kan finde ud af, om coaching er løsningen for dig. De næste par uger, har jeg ledige tider i kalenderen.
I løbet af vores tid sammen vil vi afdække nogle af dine årsager til dit mønster og dine største udfordringer. Vi vil skitsere en vej til målet. Hvis det er aktuelt, vil vi slutte med at vi tale om, hvordan det kan se ud at indgå i et coachingforløb til slut.
* * * * * * * * * * LINKS NÆVNT I ELLER RELEVANTE FOR EPISODEN * * * * * * * * * * * * * *
Vil du have en snak om et coachingforløb? Star her: overskudslivet.dk/ansøg
Du kan også få værktøjer og coaching i medlemsklubben OverskudsUniverset: overskudsuniverset.dk
Instagram: https://www.instagram.com/malene_fra_overskudslivet/
Du kan lige nu få adgang til Grundforløbet “Vægttab med din hjerne” her: https://overskudslivet.dk/videoserie/
Podcast-episode oversigt (Gratis pdf – direkte download). Hent den her.
Messengerbesked om nye podcastepisoder: overskudslivet.dk/podcastbesked
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Episode 203: Sådan slap Sus fri af sit snacke problem (COACHING) Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 196: Kend din spisetype: Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 175: Når hjernen spænder ben for de sunde valg. Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
Episode 191: Sådan stoppede Helene følelse spisningen Lyt fra bloggen – Apple – Spotify
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
The post #205. Maria spiser for meget (coaching) appeared first on OVERSKUDSLIVET.