Mortensaften: Love & Laughter in the Danish Countryside
Update: 2025-11-19
Description
Fluent Fiction - Danish: Mortensaften: Love & Laughter in the Danish Countryside
Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:
fluentfiction.com/da/episode/2025-11-19-08-38-20-da
Story Transcript:
Da: Efterårssolen kastede et gyldent skær over den danske landsby.
En: The autumn sun cast a golden glow over the Danish village.
Da: Løvet cracklede under fødderne, mens man gik op ad den snoede vej til Astrids bondegård.
En: The leaves crackled underfoot as one walked up the winding road to Astrid's farmhouse.
Da: Duften af ristede kastanjer og krydrede æbler fyldte luften.
En: The scent of roasted chestnuts and spiced apples filled the air.
Da: Det var Mortensaften, og Astrid, familiens matriark, havde arbejdet flittigt i køkkenet for at forberede den traditionelle fest.
En: It was Mortensaften, and Astrid, the family's matriarch, had been working diligently in the kitchen to prepare the traditional feast.
Da: Køkkenets vinduer var dugget fra dampen af en saftig andesteg.
En: The kitchen windows were fogged from the steam of a juicy roast duck.
Da: Indenfor var stuerne pyntet med tørrede blade og små græskar.
En: Inside, the rooms were decorated with dried leaves and small pumpkins.
Da: Et knitrende bål i kaminen skabte en hyggelig varme.
En: A crackling fire in the fireplace created a cozy warmth.
Da: Astrid ønskede at samle sin familie til en mindeværdig aften, hvor latter og fællesskab kunne fylde rummet.
En: Astrid wished to gather her family for a memorable evening, where laughter and togetherness could fill the room.
Da: Jens, hendes ældste søn, sad i et hjørne med blikket fastlåst på sin telefon.
En: Jens, her eldest son, sat in a corner, his gaze fixed on his phone.
Da: Arbejdet havde slugt al hans energi, og selv nu, mens duften af brunede kartofler lokkede, kunne han ikke slippe sine bekymringer.
En: Work had consumed all his energy, and even now, as the scent of browned potatoes tempted him, he couldn't let go of his worries.
Da: Kasper, den yngste, så tankefuld ud, idet han stirrede ud ad vinduet mod de farverige efterårsblade.
En: Kasper, the youngest, looked thoughtful as he stared out the window at the colorful autumn leaves.
Da: Han overvejede en stor livsændring, og usikkerheden veg ikke fra hans sind.
En: He was contemplating a major life change, and the uncertainty would not leave his mind.
Da: Astrid børstede mel af sine hænder og besluttede sig for at tale med hver af dem for at forstå deres uro.
En: Astrid brushed flour off her hands and decided to talk to each of them to understand their unease.
Da: Hun gik først hen til Jens.
En: She first went over to Jens.
Da: "Hvordan går det, min dreng?"
En: "How are you, my boy?"
Da: spurgte hun blidt.
En: she asked gently.
Da: Hans skuldre sank, og han betragtede sine hænder.
En: His shoulders sagged, and he looked at his hands.
Da: "Det er arbejdet, mor.
En: "It's work, mom.
Da: Jeg føler aldrig, jeg er god nok."
En: I never feel like I'm good enough."
Da: Astrid nikkede forstående og krammede ham.
En: Astrid nodded understandingly and hugged him.
Da: "Vi finder ud af det sammen.
En: "We'll figure it out together.
Da: Det lover jeg."
En: I promise."
Da: Derefter fandt hun Kasper ved vinduet.
En: Then she found Kasper by the window.
Da: "Der er noget, der trykker dig, skat," sagde hun.
En: "Something's bothering you, honey," she said.
Da: Han sukkede.
En: He sighed.
Da: "Jeg overvejer at flytte til byen.
En: "I'm considering moving to the city.
Da: Men jeg er usikker."
En: But I'm unsure."
Da: "Det er okay at være i tvivl," svarede Astrid.
En: "It's okay to have doubts," Astrid replied.
Da: Hun rakte ud og klemte hans hånd, "Uanset hvad, støtter vi dig."
En: She reached out and squeezed his hand, "No matter what, we support you."
Da: Da aftenen nærmede sig, satte familien sig rundt om det dækkede bord.
En: As the evening approached, the family sat around the set table.
Da: Astrid rejste sig med et glas i hånden og holdt en rørende tale.
En: Astrid stood up with a glass in hand and gave a heartfelt speech.
Da: “Familie er det, der binder os sammen.
En: “Family is what binds us together.
Da: Vi står sammen i tykt og tyndt.” Ordene fik Jens og Kasper til at kigge på hinanden.
En: We stand together through thick and thin.” The words made Jens and Kasper look at each other.
Da: Jens satte sin telefon væk og sagde: "Jeg er ked af, jeg har været fjern.
En: Jens put his phone away and said, "I'm sorry for being distant.
Da: Det stopper i aften."
En: That stops tonight."
Da: Kasper tog en dyb indånding.
En: Kasper took a deep breath.
Da: "Og jeg vil sigte efter mine drømme, men jeg vil altid komme hjem."
En: "And I will aim for my dreams, but I will always come home."
Da: De talte åbent om deres frygt og drømme.
En: They spoke openly about their fears and dreams.
Da: Bordet blev fyldt med dybsindig samtale, smil og nye løfter.
En: The table was filled with profound conversation, smiles, and new promises.
Da: Astrid så på sine drenge med et lettet hjerte.
En: Astrid looked at her boys with a relieved heart.
Da: Hun havde skabt det øjeblik af samhørighed, hun ønskede så brændende.
En: She had created the moment of togetherness she so dearly wished for.
Da: Aftenen endte med latter og kærlige omfavnelser.
En: The evening ended with laughter and loving embraces.
Da: Udenfor blafrede stjernerne på den klare nattehimmel.
En: Outside, the stars twinkled in the clear night sky.
Da: Indenfor havde de fundet styrken til at møde morgendagens udfordringer, sammen som en familie.
En: Inside, they had found the strength to face tomorrow’s challenges, together as a family.
Vocabulary Words:
Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:
fluentfiction.com/da/episode/2025-11-19-08-38-20-da
Story Transcript:
Da: Efterårssolen kastede et gyldent skær over den danske landsby.
En: The autumn sun cast a golden glow over the Danish village.
Da: Løvet cracklede under fødderne, mens man gik op ad den snoede vej til Astrids bondegård.
En: The leaves crackled underfoot as one walked up the winding road to Astrid's farmhouse.
Da: Duften af ristede kastanjer og krydrede æbler fyldte luften.
En: The scent of roasted chestnuts and spiced apples filled the air.
Da: Det var Mortensaften, og Astrid, familiens matriark, havde arbejdet flittigt i køkkenet for at forberede den traditionelle fest.
En: It was Mortensaften, and Astrid, the family's matriarch, had been working diligently in the kitchen to prepare the traditional feast.
Da: Køkkenets vinduer var dugget fra dampen af en saftig andesteg.
En: The kitchen windows were fogged from the steam of a juicy roast duck.
Da: Indenfor var stuerne pyntet med tørrede blade og små græskar.
En: Inside, the rooms were decorated with dried leaves and small pumpkins.
Da: Et knitrende bål i kaminen skabte en hyggelig varme.
En: A crackling fire in the fireplace created a cozy warmth.
Da: Astrid ønskede at samle sin familie til en mindeværdig aften, hvor latter og fællesskab kunne fylde rummet.
En: Astrid wished to gather her family for a memorable evening, where laughter and togetherness could fill the room.
Da: Jens, hendes ældste søn, sad i et hjørne med blikket fastlåst på sin telefon.
En: Jens, her eldest son, sat in a corner, his gaze fixed on his phone.
Da: Arbejdet havde slugt al hans energi, og selv nu, mens duften af brunede kartofler lokkede, kunne han ikke slippe sine bekymringer.
En: Work had consumed all his energy, and even now, as the scent of browned potatoes tempted him, he couldn't let go of his worries.
Da: Kasper, den yngste, så tankefuld ud, idet han stirrede ud ad vinduet mod de farverige efterårsblade.
En: Kasper, the youngest, looked thoughtful as he stared out the window at the colorful autumn leaves.
Da: Han overvejede en stor livsændring, og usikkerheden veg ikke fra hans sind.
En: He was contemplating a major life change, and the uncertainty would not leave his mind.
Da: Astrid børstede mel af sine hænder og besluttede sig for at tale med hver af dem for at forstå deres uro.
En: Astrid brushed flour off her hands and decided to talk to each of them to understand their unease.
Da: Hun gik først hen til Jens.
En: She first went over to Jens.
Da: "Hvordan går det, min dreng?"
En: "How are you, my boy?"
Da: spurgte hun blidt.
En: she asked gently.
Da: Hans skuldre sank, og han betragtede sine hænder.
En: His shoulders sagged, and he looked at his hands.
Da: "Det er arbejdet, mor.
En: "It's work, mom.
Da: Jeg føler aldrig, jeg er god nok."
En: I never feel like I'm good enough."
Da: Astrid nikkede forstående og krammede ham.
En: Astrid nodded understandingly and hugged him.
Da: "Vi finder ud af det sammen.
En: "We'll figure it out together.
Da: Det lover jeg."
En: I promise."
Da: Derefter fandt hun Kasper ved vinduet.
En: Then she found Kasper by the window.
Da: "Der er noget, der trykker dig, skat," sagde hun.
En: "Something's bothering you, honey," she said.
Da: Han sukkede.
En: He sighed.
Da: "Jeg overvejer at flytte til byen.
En: "I'm considering moving to the city.
Da: Men jeg er usikker."
En: But I'm unsure."
Da: "Det er okay at være i tvivl," svarede Astrid.
En: "It's okay to have doubts," Astrid replied.
Da: Hun rakte ud og klemte hans hånd, "Uanset hvad, støtter vi dig."
En: She reached out and squeezed his hand, "No matter what, we support you."
Da: Da aftenen nærmede sig, satte familien sig rundt om det dækkede bord.
En: As the evening approached, the family sat around the set table.
Da: Astrid rejste sig med et glas i hånden og holdt en rørende tale.
En: Astrid stood up with a glass in hand and gave a heartfelt speech.
Da: “Familie er det, der binder os sammen.
En: “Family is what binds us together.
Da: Vi står sammen i tykt og tyndt.” Ordene fik Jens og Kasper til at kigge på hinanden.
En: We stand together through thick and thin.” The words made Jens and Kasper look at each other.
Da: Jens satte sin telefon væk og sagde: "Jeg er ked af, jeg har været fjern.
En: Jens put his phone away and said, "I'm sorry for being distant.
Da: Det stopper i aften."
En: That stops tonight."
Da: Kasper tog en dyb indånding.
En: Kasper took a deep breath.
Da: "Og jeg vil sigte efter mine drømme, men jeg vil altid komme hjem."
En: "And I will aim for my dreams, but I will always come home."
Da: De talte åbent om deres frygt og drømme.
En: They spoke openly about their fears and dreams.
Da: Bordet blev fyldt med dybsindig samtale, smil og nye løfter.
En: The table was filled with profound conversation, smiles, and new promises.
Da: Astrid så på sine drenge med et lettet hjerte.
En: Astrid looked at her boys with a relieved heart.
Da: Hun havde skabt det øjeblik af samhørighed, hun ønskede så brændende.
En: She had created the moment of togetherness she so dearly wished for.
Da: Aftenen endte med latter og kærlige omfavnelser.
En: The evening ended with laughter and loving embraces.
Da: Udenfor blafrede stjernerne på den klare nattehimmel.
En: Outside, the stars twinkled in the clear night sky.
Da: Indenfor havde de fundet styrken til at møde morgendagens udfordringer, sammen som en familie.
En: Inside, they had found the strength to face tomorrow’s challenges, together as a family.
Vocabulary Words:
- autumn: efterårssolen
- village: landsby
- winding: snoede
- farmhouse: bondegård
- roasted: ristede
- spiced: krydrede
- matriarch: matriark
- diligently: flittigt
- feast: fest
- fogged: dugget
- steam: dampen
- cozy: hyggelig
- unease: uro
- eldest: ældste
- consumed: slugt
- tempted: lokkede
- contemplating: overvejede
- uncertainty: usikkerheden
- sagged: sank
- support: støtter
- heartfelt: rørende
- profound: dybsindig
- promises: løfter
- relieved: lettet
- togetherness: samhørighed
- embraces: omfavnelser
- twinkled: blafrede
- gather: samle
- bothering: trykker
- strength: styrken
Comments
In Channel




